Aktuelt    |    Om Ans    |    Erhverv    |    Foreninger    |    Institutioner    |    Boliger til salg i Ans    |    Kontakt






Tange Sø Golfklub


TANGE SØ GOLFKLUB
Tange Søvej 68
8840 Rødkærsbro
Tlf. 86 65 94 20
Fax 86 65 98 80
tangegolf@tangegolf.dk

www.tangegolf.dk





Historie:
Tange Sø Golfklub slog ud for første gang i 1991.

Her blev de første ni huller på banen ved Tange Sø officielt åbnet.

Banen er tegnet af banearkitekt Henrik Jakobsen, og anlægsarbejdet blev udført af Thomsens Planteskole.

Henrik Jakobsen havde på daværende tidspunkt præsenteret både oplæg og ide til en 18-hullers bane, men the back nine var ikke en realitet før et par år senere.

I stedet blev der sideløbende med de første ni huller anlagt en par 3-bane med seks huller samt træningsareal til putning, indspil og en driving range.

Disse funktioner blev anlagt i området umiddelbart nær Klubhuset, som vi kan se det i dag.

Klubhuset med samt seks hektar jord blev købt til i 1992.

Herefter startede det store arbejde med at gøre banen til en "hel" golfbane ved at fordoble antallet af huller.

Den sidste halvdel af banen blev for en stor del til i et samarbejde mellem banens daværende personale og et væld af frivillig arbejdskraft fra mange af klubbens medlemmer.

Dette samarbejde gjorde det muligt for klubben at få økonomien i arbejdet til at hænge sammen.

Den samlede udgift til bane, træningsarealer og klubhus løber op i godt 12 millioner kroner.

Kvaliteten af anlægget taget i betragtning, er Tange Sø Golfklub noget af et slagtilbud.