31. maj 2012
I år afholdes Open by Night d. 31. Maj
- denne gang med OL i London som tema.
I det meste af byen vil der være ”Olympiske” Ans konkurrencer, såsom:
Målskydning ved Superbrugsen, Tæppecurling ved
Tæppelageret, Længdespring ved Jyske Bank og Skydning hos Ans bageri, samt en
masse andre sjove discipliner rundt i byen.
Butikkerne har lagt sig i selen for en super hyggelig aften, og der vil som
noget nyt være Ans rundturt i en ”Kaj rutebil bus”. Knud vil på rundturen
fortælle om det gamle Ans og om hvordan byen er bygget, og helt sikkert en masse
andet!
Handelsstandsforeningen har fået indleveret en masse spændende billeder af
Ansboer gennem tiden, som fremvises hos Jyske Bank til Open by night.
Der vil efter Open by Night blive udnævnt en Olympisk Ans mester i 3 kategorier,
børn, unge og voksen, som modtager et Ans Gavekort på 500 kr. samt den store ære
at blive udnævnt som Ans mester!
Butikkerne klæder sig ud som atleter eller englændere, så det er sikkert at der
er meget spændende at se på, og der vil være en masse gode tilbud i butikkerne.
Handelsstandsforeningen glæder sig til en hyggelig aften!