Artikel

Ingen folkesag at ødelægge Tange Sø

Tak til Thorbjørn Lager for det lange indlæg i sødebatten her i avisen den 25/5, hvor en del af skytset var rettet mod undertegnede. Desværre kan jeg ikke bruge Lagers søforklaringer til ret meget andet end konstatering af, hvad vi er oppe imod. Hvis man læser mellem linierne fokuserer indlægget ret ensidigt på laksens vilkår. Koste, hvad det vil. Glemt er de mange andre - og langt bredere funderede - interesser i denne sag. Jeg ønsker alt godt for lystfiskere over det ganske land. Jeg har mange gode venner og bekendte, der finder stor glæde og afslapning ved lystfiskeriet. De fleste af dem er heldigvis enige med mig og mange andre i, at ofring af en naturperle som Tange Sø, er en alt for høj pris at betale.
"Slip Gudenåen Fri" hedder den storstilede kampagne, som bl.a. Danmarks Sportsfiskerforbund, Gudenåsammenslutning og Dansk Laksefond søsatte for nogle uger siden som et element i slaget om Tange Sø. Fri passage fra kilden ved Tinnet Krat til Randers Fjord er sammen med mantraet "naturgenopretning" ledetråden i kampagnen, der dog primært er rettet mod Tange Sø og Tangeværket. Der blev udmeldt et ambitiøst mål om, at der på kort tid skulle indsamles 50.000 underskrifter. Her et par måneder efter kan man konstatere, at der blot er indsamlet knapt 6800 underskrifter, trods massiv omtale i medierne. Befolkningen bed ikke på krogen. Efter omfattende foromtale i medierne gennemførte de samme kræfter en demonstration ved Tangeværket den 24. maj. Også denne aktivitet blev en fuser med spinkel deltagelse på på søtømmersiden.
Jeg tør derfor roligt slå fast, at tømning af Tange Sø eller etablering af et langt, naturødelæggende omløbsstryg slet ikke er en folkesag. Tværtimod er langt de fleste rystede over de ekstreme forslag, der debatteres i denne tid. For sagen er ikke kun en lokal kamp for bevarelse af en fantastisk naturperle. Det er også en principiel sag, hvor vi er nødt til at samle kræfterne mod en skamridning af begrebet "naturgenopretning" og fordrejede fortolkninger af EU's vandrammedirektiv. Senere kan turen nemlig komme til de mange andre steder, hvor vore visionære forfædre har etableret møller og værker til udnyttelse af vandets kraft. Ikke blot længere oppe i Gudenåen, men også ved andre vandløb. Det er naturligvis ikke meningen med EU-vandrammedirektivet, at vandkraftværker og opdæmmede søer i hele Europa skal lade livet. Det er jo en absurd tanke.
Jeg vil kæmpe mod en ensidig og manipulerende fortolkning af vandrammedirektivet - en fortolkning hvor man ser bort fra hensynet til de mange andre naturinteresser i sagen. Herunder hensynet til den fantastiske natur ved Tange Sø, der nu har eksisteret i snart 90 år - til glæde og gavn for mennesker, fauna og flora. Jeg håber fortsat, at der hen over sommeren kan laves et "nationalt kompromis" omkring Tange Søs fremtid, ud fra et helhedssyn og følgende to klare forudsætninger: 1) Naturperlen Tange Sø bevares som en levende sø med gennemstrømning af Gudenåens vand, og 2) Tangeværket bevares som et fungerende vandkraftværk.


Kristian Pihl Lorentzen