|
|
|
|
|
|

Fastelavn i Ans by. Prinsesser, spiderman, ninjaer, babyer, feer og alt hvad fantasien ellers kan forestille sig, mødtes på Ans skole for at slå katten af tønden.
Inden festlighederne var der børnegudstjeneste i Ans kirke, hvor præsten fortalte om den kulturhistoriske del af festen. Hvordan karlene i gamle dage drog fra gård til gård, udklædte, for at samle penge og mad til festen før fasten. Det var en rigtig god fortælling som fangede de mange børn som fyldte kirken.
Efter gudstjenesten gik de fleste videre til en hyggelig eftermiddag på skolen, hvor det ikke kun var de små, der var kræset for. Traditionen tro, var der fastelavnsboller og kaffe til forældrene, og ikke mindst tønden til de voksne, som blev slået til med stor kraft i håbet om at kunne vinde titlen og æren som kattekonge og dronning.
Det var en festlig dag med sjov og ballade, og børnene nød fastelavns festen som menighedsrådet og spejderne havde arbejdet for at få op at stå, en succes som forhåbentlig bliver gentaget til næste år.
|




|
| |
|
|
|