ansby






Fuld fart på hos spejderne i Ans
af Tina Færgemann 


Søndag den 18. februar var spejderne i Ans med til at arrangere tøndeslagning på Ans Skole. Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag for både de omkring 80 børn og de voksne, som var med.

Hver mandag aften ved 18 tiden summer kælderen under missionshuset af liv. Her mødes nemlig omkring 20 piger i smuttealderen til spejdermøde. Onsdag aften er der liv igen for her har de store spejdere deres møder.
De Grønne Pigespejdere har meget stor opbakning i Ans. Faktisk var man i efteråret nødt til at sætte nye smuttere på venteliste, fordi der ikke var ledere nok. Men heldigvis er det problem nu afhjulpet med god hjælp fra forældrene.
Smutterne har netop fået forårets program udleveret. Mange møder foregår udendørs uanset vejret og de laver ofte bål. Desuden foregår en del af møderne i Ans-spejdernes hytte Trekanten. Hytten ligger i et skovområde ikke langt fra byen mod Kongensbro. Desuden er der i weekenderne blandt andet fastelavnsgudstjenester og tøndeslagning, arrangementer med andre smuttere i distriktet, avisindsamling og lørdagsture.
De store spejdere har også fået en del nye ledere i 2006. Der er nu tre patruljer. I starten af året rykkede en flok piger fra 4. klasse op og blev en del af de store spejdere. Årets oplevelse for de store piger bliver helt sikkert landslejren i juli måned. Sådan en stor lejr kræver meget forberedelse så både ledere og piger er i foråret travlt optaget af alle forberedelserne samt det almindelige spejderprogram.
I 2007 kan spejderbevægelsen yderligere fejre sit 100 års jubilæum, og der vil i løbet af året være forskellige aktiviteter i anledning af jubilæet

Tidligere artikler
 
Åh, disse byrder
af Ejlif Kristensen

Fuld fart på
af Tina Færgemann

Menneskene ved Tange Sø
af Familien Thorsen

Stop Lakse-klynkeriget
af Familien Thorsen

Ingen folkesag at...
af Kristian Pihl Lorentzen

Veteransucces i Ans
af Tange Sø Veteranklub

Opbakning til Tange Sø
af Kristian Pihl Lorentzen

Festlig afslutning - Liv07
af Bente Nielsen